waves in motion

COP15 i København

I forbindelse med Klimatopmødet COP15 i København var Vindenergi Danmark repræsenteret med sin elsportsvogn – Tesla. Vi var blevet inviteret af Tesla Motors mand i Danmark til at præsentere elsportsvognen på Rådhuspladsen i København samt deltage i forskellige arrangementer, hvor bilen blev vist frem.

Som medarbejder i Vindenergi Danmark blev jeg sendt derover med Teslaen, og allerede på færgeturen derover fik jeg en forsmag på den opmærksomhed, den vækker overalt, hvor man viser sig i den.

Allerede fra det øjeblik bilen blev parkeret på Rådhuspladsen ved siden af andre Teslaer i forskellige farver, vakte den opmærksomhed – ikke mindst på grund af nummerpladen – CO2 FRI – som klart signalerer, at vores Tesla elbil må indgå i den intense debat omkring klimaet, da den oplades udelukkende med vindmøllestrøm.

I løbet af de tre dage jeg opholdt mig i København talte jeg med mennesker fra det meste af verden. Ind imellem fik jeg også kørt nogle ture i Teslaen sammen med en række personer, vi i forvejen havde inviteret til at prøve en tur.

Det var dejligt at opleve, at alle havde en uforglemmelig oplevelse ved at køre en tur i en bil med så hurtig accelleration, og på turene fik vi mange smil og vink fra alle mulige mennesker. Den sidste dag oplevede jeg endda andre trafikanters lyst til at prøve kræfter med den - en dyst, som de selvfølgelig tabte!



Se billederne fra COP15 nedenfor.

Tesla